Danske designklassikere: Fritz Hansens stole er stadig et stort hit i moderne boligindretning

Der findes et hav af danske møbeldesignere, der har imponeret i den danske designtradition: Kaare Klint, Arne Jacobsen Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Verner Panton, Poul Kjærholm, Finn Juhl og mange flere.

De danske møbelklassikere har præget den danske boligindretning i mere end et halvt århundrede, og designklassikerne vinder stadig større indpas i de danske hjem.

En af de virksomheder, der har båret de danske møbeldesignere frem, er møbelfirmaet Fritz Hansen. Firmaet etablerede samarbejder med de danske designere og skabte en designstil, som revolutionerede den danske tradition. Fritz Hansens stole er stadig et stort hit, når det kommer til enkel og smagfuld indretning, og firmaets idé om at kombinere et stringent og et organisk formsprog har været til stor inspiration for landets møbeldesignere siden 1950’erne.

Hos Casanova Furniture kan du se et udvalg Fritz Hansen stole og finde inspiration til, hvordan du kan indrette din bolig med flotte designstole.    

Fritz Hansen: Møbelfirmaet der revolutionerede dansk design

Møbelfirmaet Fritz Hansen blev grundlagt af snedkermesteren Fritz Hansen (1847-1902) i 1872 og har siden modernismens indtog produceret kvalitetsmøbler til danske og udenlandske møbelentusiaster.

Da Poul Hansen blev chef for Fritz Hansens møbelfabrik i 1933, skete der for alvor noget, der skulle revolutionere den danske designtradition. Hansen fik tidens førende designere til at tegne firmaets møbler, og det førte til store samarbejder med blandt andre Arne Jacobsen.

Firmaet sendte kvalitetsmøbler ud til danskerne og markerede dermed starten på en designtradition, som sidenhen er blevet kendt og elsket udenfor Danmarks grænser.

I dag er Fritz Hansen en internationalt berømt møbelvirksomhed, som leverer designmøbler til hele verden.

Fritz Hansen stole

Myren, 7’eren, Liljen, Lille Giraf eller Oxford Classic – hvilken klassiker er din favorit?

Fritz Hansen står bag en lang række af de møbelklassikere, som betragtes som hjørnestenene i dansk design. Fritz Hansen producerer blandt andet Arne Jacobsens Myrestol, 7’er-stol, Liljestol, Lille Giraf-stol og Oxford Classic-stol, som hører til blandt de designstole, der findes flest af i de danske hjem.

Stolene er forskellige, men baseret på samme grundidé: Stolene kombinerer alle et spinkelt stålstel med en krop og et sæde, der har et organisk formsprog, og det var netop denne tankegang, som Fritz Hansens møbelproduktion tog udgangspunkt i.

I dag er Myren, 7’eren og Liljen blevet klassiske spisebordsstole. Arne Jacobsens formpressede stole satte nye standarder for dansk møbeldesign, og stolenes fleksible rygge, elegante formsprog og lette udtryk imponerede de danske møbelelskere fra starten af.

Arne Jacobsens Lille Giraf-stol er en lænestol, der har den samme elegance som de ikoniske spisebordsstole. Med Lille Giraf-stolen viste Jacobsen, at den formpressede stol kunne blive større og mere robust end først antaget, og kombinationen af komfort, robusthed og let design har gjort den til en af Jacobsens mest populære lænestole. 

Oxford Classic er en kontorstol, som er en direktør værdig. Kombinationen af stål og læder giver stolen et klassisk udtryk, og den fleksible ryg og de brede armlæn gør, at kontorarbejde altid vil være behageligt i en Oxford Classic-stol.

Vælg din favorit i dag, og lad designeventyret begynde. 

News Reporter