Iværksættere satser mere og mere på bæredygtighed

Det nye sort hedder ”bæredygtighed. ” Det er blevet moderne at sætte klimaet og menneskerettigheder over forbrug. Dillen løber helt fra familien Danmark til Det Danske Kongehus. For bare 10-15 år siden var det fåtallet, der købte brugt. Det var noget, man gjorde, hvis man ikke havde så mange penge. Nu er det skiftet rundt, så fra at være en anelse pinligt at handle i genbrug, så er det nye blevet noget, folk fører sig frem på, og det har det danske iværksætteri taget til sig. Hvor der er en idé, er der jo en potentiel forretning.

Iværksættere lejer lokaler og udlejer reoler til genbrug

Der er poppet genbrugsbutikker op rundt omkring i storbyerne som aldrig før. Det er især genbrugsbutikker, der sælger brugt tøj. Nogle smarte mennesker med hjertet inden for iværksætteri har fået den fortrinlige idé at leje et lokale, hvor de har stillet reoler op, hvor alle kan leje sig ind på en reol og sælge ud af deres brugte ting. Der er flere fantastiske aspekter i det, både for iværksætter og for kunden, der lejer sig ind:

  • Iværksætteren tjener penge på udlejning af reol samt kommission af varerne.
  • Sælgeren tjener penge på sit brugte, aflagte tøj.
  • Andre kan købe pænt, brugt tøj til billige penge.
  • Det sparer miljøet for unødig CO2 udledning.

Idéen og trenden er intet mindre end genial, og for en gangs skyld vinder alle parter på det – både iværksætteren, sælgeren af tøjet, kunden, der køber tøjet og endda også miljøet, der bliver skånet for tonsvis af masseproduktion af tøj og dermed CO2 udledning og energiforbrug.

Førhen smed rigtig mange deres gamle tøj ud, men nu kan det få lov til at leve videre og gøre andre glade. Meget tøj, som man ser i disse genbrugsbutikker, ser nærmest ud som nyt. Noget af det er endda stadig med mærke på, fordi folk har lavet et fejlkøb og aldrig har fået taget tøjet i brug.

glad iværksætter

Flere ugers ventelister til reoler

Konceptet er blevet så populært, at der de fleste steder er kommet ventelister på op til flere uger, hvor man skal skrive sig op til en reol. Kunderne er også vilde med det. Går du i en almindelig tøjbutik og køber tøj, kan du måske få 2 tøjdele til dame for 500 kroner, hvorimod du i sådan en genbrugsbutik måske kan få en hel bærepose fuld.

Second hand af legetøj, udstyr og tøj til baby og børn

Der er også blevet rigtig godt gang i den inden for børnetøj og børneudstyr. Her er der også tale om tøj, som babyen måske kan passe i et par måneder. Det er rigtig mange penge at bruge måske 2.000 kroner på en garderobe, der holder i 2 måneder. Tager du i en af disse butikker, kan du få to bæreposer fulde for en fjerdedel – og så er der tale om gode, populære mærkevarer, som man faktisk ikke kan se har været brugt.  Det er derfor en win-win for alle med denne geniale iværksætteri-trend.

News Reporter