Styr på renovering af bolig

Hvis man drømmer om at få lavet sit hjem i stand eller blot dele af det, vil mange samtidig tænke, at det virker som en temmelig uoverskuelig proces. Når man skal have renoveret sin bolig, kan man gøre det på forskellige måder, og det gælder om at finde den metode, som passer bedst til lige netop en selv og det man skal have renoveret.  

Kan man selv klare det hele? 

Er man uddannet håndværker med en omgangskreds af andre håndværkere, kan det måske give god mening at klare al istandsættelse selv. Så har man erfaringen og arbejdskraften lige ved hånden. For mange andre ser situationen dog noget anderledes ud. Her har man måske nok nogle ideer, men at få dem ført ud i livet kræver noget, som man ikke selv kan levere. Så er det tid til at se på, hvilke muligheder der ellers er, og her kommer hovedentreprise ind.  

Ved hovedentreprise har man selv besluttet, hvordan det færdige resultat ser ud, men hyrer folk til at klare arbejdet. Det kan være, man bor i en lejlighed, hvor badeværelset trænger til en overhaling. Så kan man hyre en hovedentreprenør, som så står for arbejdskraften. Ved hovedentreprise er der typisk tale om flere forskellige faggrupper, som skal sættes i gang. Og det vil der være ved et badeværelse. Her skal der komme en murer og sætte fliserne op, og så skal der hænges et væghængt toilet op, og det skal der laves en kasse udenom, og det er tømrerarbejde. Derudover skal der naturligvis være lys inde i badeværelset og ikke mindst noget ordentligt udsugning, hvilket alt sammen er arbejde, der skal klares af en elektriker. Ved hovedentreprise er fordelen, at hovedentreprenøren henter de forskellige fagfolk som murer, tømrer og elektriker, ind. Det vil sige, hovedentreprenøren har kontakten til de forskellige og får koordineret med dem, så de forskellige håndværkere stiller på det rigtige tidspunkt. 

Gør det du er bedst til 

Når man sætter sin bolig i stand er det mere eller mindre spændende og stressende på samme tid. De fleste, som ikke selv har kompetencerne til at klare en renovering på egen hånd, vil få mere ud af at benytte sig af hovedentreprise. På den måde kan man passe sit eget arbejde og lade de uddannede håndværkere om alt det faglige omkring istandsættelsen af ens hjem. Det tager lige toppen af presset, at man ikke skal forsøge at gøre begge dele samtidig. For det kan godt trække tænder ud hvis man selv skal stå for at finde håndværkere til det hele og særligt forsøge at gennemskue, hvornår de forskellige håndværkere er færdige med deres del af arbejdet, så de næste håndværkere bliver tilkaldt på det helt rigtige tidspunkt.  

Ved hovedentreprise har man udelukkende en økonomisk og juridisk pligt, som skal opfyldes, det vil sige, når håndværkerne er færdige med deres arbejde, så sender hovedentreprenøren en regning, der sandsynligvis indeholder deres eget gebyr, og den regning skal man så sørge for at få betalt til tiden. Det er så simpelt, at det ikke kan gå galt. 

News Reporter